Australsk vin. En solstrålehistorie

Hvad er det egentlig jeg forstår ved australsk vin? Før i tiden fandt jeg det kendetegnende for australsk vin, at de var meget koncentrerede, fyldt med sol, høj alkohol procent og vine jeg satte pris på når jeg havde lyst til at min vin skulle give mig et ordentligt rusk. Vine fra Australien anså jeg tidligere som værende vine der, i modsætning til Bordeaux’ meget terroir prægede vine, som jeg ved gud elsker, i højere grad faldt indenfor kategorien ”Mærsk råolie”. Det er sagt med et smil på læben, for det skal faktisk forstås som en positiv ting. Jeg elsker at forskellige vine, kan fortælle en forskellig historie. Havde alle vinproducerende lande forsøgt at efterligne den Bordeaux’ske ånd, som mange nyere vinproducerende lande tidligere gjorde, havde billedet været mere fattigt og mere unuanceret. Og det er jo en skam i min bog. Ligesom med musik, er det uendeligt givtigt, at der er muligheder for enhver stemning.

Udfordringen for de australske vine i kategorien Mærsk råolie, er dog at denne type skal tæmmes. Det kan hurtigt gå over og blive enten for meget marmelade eller for meget acetone. Dette kan give vinen en anmassende karakter, man faktisk kan blive lidt træt af i løbet af flasken. Efter at have boet 10 måneder i McLaren Vale i Sydaustralien med min kone og to børn, er mit billede og viden om Australsk vin blev langt mere udviklet. Jeg sætter stadig stor pris på vine, der ved hvert sip, lige ”får hatten til at løfte sig”, og fanger din opmærksomhed med masser af sol og koncentration. Men australsk vin kan ligeledes fortælle en historie om jordbund, nuancer og mod til at udfordre den traditionelle tankegang, og det finder jeg virkeligt spændende. Det er muligt at jeg selv bare ikke har opdaget dette før nu, men jeg hørte dog fra flere vinproducenter, at mange ønsker at gå i retning af lidt lavere alkohol procent og lidt mere flerstrengede vine. Den australske vinpresse har gennem den seneste tid udfordret den udvikling mange australske vinproducenter havde, hvor druerne først blev høstet når de havde opnået en sådan koncentration at de nærmest lignede rosiner, klaserne var betragteligt indtørrede, og faktisk havde en fremtoning, der var meget langt fra tiltrækkende. Spørgsmålet blev stillet, er det virkelig sådanne druer vi ønsker at lave vin af? Vi lyttede os til, at denne udvikling er vendt. Tendensen er som sagt at gå efter en lidt lavere alkoholprocent, og dermed en smule mere nuance og en smule mindre power. En ting, der er kendetegnende ved mange australske vinmarker, er at blade og kviste, der giver druerne skygge, bevares. Dette ser man ikke i regioner, hvor man ønsker at maksimere solindfaldet på druerne, men dette ser man ofte i McLaren Vale. Ønsket med dette er selvfølgelig at reducere solindfaldet på druerne. Om det er en direkte konsekvens at den udvikling jeg her snakker om, ved jeg ikke, men det kunne tænkes. I visse fugtige områder i Italien, vælger man dog trods stort solindfald, stadig at fjerne beskyttende blade. Dette skyldes at man ønsker at ventilere druerne, så at de ikke begynder at ”koge”.

Min oplevelse med australsk vin er derfor, at Australien kan meget mere end ”bare” at lave ”bulderbasser”. De er yderst eksperimenterende, og de fleste wineries forsøger sig med virkelig mange forskellige druetyper. Noget går godt, noget går rigtigt godt, noget kræver tid, og noget vil måske aldrig lykkedes. Det er jo som bekendt en smagssag, men vores oplevelse var klart at Shiraz, Grenache, Mourvedre (Mataro) generelt trives virkeligt godt. Cabernet Sauvignon kan med en god jord, det rette klima og den rette winemaker blive virkelig god. Derimod smagte vi på intet tidspunkt en vin, der var domineret af Merlot, der efter vores mening var noget særligt. Jeg tænkte ofte på at hvis bare de vidste hvad St. Emilion og Pomerol kan skabe af magi med den drue, ville de virkelig kunne lære noget. Slutteligt kan her siges at der som sagt anvendes utroligt mange andre druer, og der er virkeligt gode sager, der ligger og venter hvis man er så heldig at finde et winery, der forstår at få det gode frem i den enkelte drue.

Slutordene i denne omgang er derfor. Prøv at smag! I finder ingen vine iblandt de vine jeg er stolt af at kunne importere, der ikke fortæller en særlig historie, og ingen vine der ikke ved hver en tår, fanger din opmærksomhed, og giver dig en følelse af at her er der virkelig en vin, der skiller sig ud fra mængden, og giver dig en god stund!